Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
PenSam Bank søger kunderådgiver

PenSam Bank søger kunderådgiver

PenSam Bank søger en ny kollega med interesse for helhedsrådgivning og som ønsker at være en del af en bank, hvor beslutningsgangene er korte, og der er mulighed for stor indflydelse. 
 
PenSam Bank er en mindre privatkundebank i stor vækst, som er en del af PenSam koncernen, der omfatter PenSam Pension og PenSam Forsikring. Vi bor i samme hus beliggende Jørgen Knudsens Vej 2, 3520 Farum.

Vi er en bank, der ønsker at øge vores udlån og kundegrundlag markant.
Vi har ingen filialer og servicerer derfor vores kunder via de digitale medier samt fysiske møder, som kan være hjemme hos kunderne eller på FOA’s lokalkontorer. 

PenSam Bank har i dag en meget høj kundetilfredshed, og du skal være med til, at successen fortsætter.

Om jobbet

PenSam Bank er en bank, hvor du kan forvente en høj grad af medindflydelse på dagligdagen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

• opbygning og udvikling af egen kundeportefølje 
• indgå i relationer med vores samarbejdspartnere
• salg og rådgivning

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

• er uddannet bankrådgiver og er en dygtig generalist på privatkundeområdet 
• kender alle facetter af rådgivning til privatkunder
• har succes med salg af bankprodukter til privatkunder
• er ambitiøs, en holdspiller og nytænkende

Du arbejder resultatorienteret og disciplineret med dine opgaver og tager ansvar for de kunder, som du servicerer. Dette sker ved, at du altid har kunden i centrum og søger løsninger til gavn for både kunden og banken. 

Det er vigtigt, at du arbejder struktureret, og at du på dette område går forrest. Du er samarbejdsorienteret og kan se muligheder frem for begrænsninger, ligesom du proaktivt søger at optimere processer.

Da vi arbejder i BEC-systemet, er det en fordel, hvis du kender til det i forvejen – men det er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?

Du får en stilling, hvor du med dit engagement og drive og i samarbejde med kollegerne forventes at gøre din indflydelse gældende i salget af bankens produkter.
 
Vi tilbyder en stilling med en høj grad af medindflydelse og et rutineret rådgiverteam, ligesom vi tilbyder en konkurrencedygtig løn til den rigtige kandidat.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kundechef Mathilde Stein på tlf. nr. 60621565.

Ansøgningsfrist er den 14. februar 2021. Vi holder løbende samtaler.

PenSam Gruppen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 160 mia. kr., og mere end 400.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk            
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.