 |
|
PenSam Bank søger afdelingschef til kundeområdet
|
Vi søger en ny kollega med stor interesse for kunder og ledelse, som ønsker at være en del af en bank med korte beslutningsgange samt stor mulighed for indflydelse. PenSam Bank er en mindre privatkundebank i PenSam koncernen, der ligeledes omfatter PenSam Pension samt PenSam Forsikring. Vi bor alle i samme hus beliggende Jørgen Knudsens Vej 2, 3250 Farum.
Vi er en bank i vækst og ønsker fortsat at øge vores kundegrundlag. Vi har ingen fysiske filialer og servicerer derfor vores kunder via de digitale kanaler samt af og til møder på lokale FOA kontorer.
PenSam Bank har i dag landets 2. højeste kundetilfredshed jf. MyBankers seneste tilfredshedsundersøgelse, og du skal være med til at sikre, at succesen forsætter.
|
Om jobbet
|
Din rolle som ansvarlig for kundeområdet dækker over: - Ledelse af bankens Kundeservice, supportenhed/backoffice samt vores 2 rådgiverteams inkl. 2 teamledere - Indgå i relation med samarbejdspartnere - Sikre at kundetilfredshed, rådgivning og salg går hånd i hånd - I samarbejde med Forretningsudvikling og Kredit sikre samarbejdet på tværs internt i banken.
Sammen med afdelingschefen for Kredit og afdelingschefen for Forretningsudvikling indgår du i bankens daglige ledergruppe med reference til Forretningsdirektøren.
|
Hvem er du?
|
Vi forestiller os du: - Har ledelseserfaring, måske som filialdirektør el. lign. i dag - Kender til alle facetter af rådgivning til privatkunder - Forstår sammenhængen mellem kundetilfredshed, rådgivning, forretninger og medarbejdertilfredshed samt samarbejde.
Herudover har du en samarbejdende og engagerende tilgang til dine kollegaer i kombination med en resultat-, løsnings- samt helhedsorienteret tilgang til de mange forskellige arbejdsopgaver, vi beskæftiger os med i relation til at drive en bank med udgangspunkt i kunder og rådgivning.
|
Hvad tilbyder vi?
|
En stilling med stort ansvar der følges op med stor mulighed for indflydelse. Du får i dagligdagen det overordnede ansvar for, at al kontakt, rådgivning samt produktion i relation til bankens kunder lever op til forventningerne og løbende udvikles til det bedre. Vi dyrker i særlig grad medarbejdertilfredshed kombineret med store ambitioner. Herudover er en af bankens styrker ved at være en mindre bank sammenhængskraften på tværs af afdelinger samt den korte vej fra tanke til handling.
|
Vil du vide mere?
|
Vil du vide mere, kan du kontakte Forretningsdirektør Michael Christensen på 23 81 14 07.
|
PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 165 mia. kr., og mere end 430.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk
|
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold |