Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Pensam søger Aktuar til drift af Liv- og Skadesprodukter

Pensam søger Aktuar til drift af Liv- og Skadesprodukter

Ønsker du at påtage dig en høj grad af ansvar for drift og analyse af risikoprodukter, der spænder over både liv- og skadesforsikring? Har du flair for struktur, er du velformuleret, og tager du gerne ansvar, så er det dig, vi søger til Aktuariatet i PenSam.

Om jobbet

PenSam koncernen rummer både liv- og skadesforsikring, og Aktuariatet varetager begge forretningsområder. Vi søger en aktuar, som kan tage ansvar for drift og analyse af en række risikoprodukter. For Liv drejer det sig primært om Gruppeforsikringsprodukter på død, invaliditet og kritisk sygdom. I skadesforsikringsteamet har vi fokus på at strukturere hensættelsesprocessen bedre.

Dine opgaver omfatter blandt andet:
• Prisberegninger
• Produktovervågning
• Genforsikring
• Omkostningsberegninger
• Ad hoc analyser.

Aktuariatet består i dag af 16 dygtige medarbejdere, der blandt andet har ansvar for klassiske aktuaropgaver for liv- og skadesforsikring samt Product Management. Du bliver en del af to forskellige teams i Aktuariatet, Regnskab/kontribution og Skadesforsikring.

Hvem er du?

Du er struktureret af natur, og du forholder dig gerne aktivt og konstruktivt til organiseringen af arbejdsopgaver. Du sætter pris på at udvikle effektive processer. Du er resultatorienteret, og du afslutter dine opgaver. Du er velformuleret, og du lægger vægt på at fremhæve konklusionerne på dine analyser, så de er forståelige udenfor fagområdet.

Vi forestiller os derudover, at du:
• Har erfaring med at analysere forsikringsprodukter 
• Er dygtig til at programmere gerne i Excel og SAS
• Er klar til at påtage dig et større ansvar
• Er aktuar.

Hvad tilbyder vi?

Du får ansvaret for den aktuarmæssige drift af gruppeforsikringsprodukterne og får en høj grad af indflydelse på skadeshensættelser. Du bliver en nøgleperson i fastlæggelse af genforsikringsstrategien og i samarbejdet med eksterne genforsikringspartnere. Vi samarbejder på tværs, i hold og med resten af huset blandt andet omkring solvensprojektet og transformationen til nyt administrationssystem. Vores omgangstone er uhøjtidelig, og vi lægger vægt på at have det godt sammen, også når vi har travlt.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at ringe til chefaktuar Kristian Hasløv på mobil 61 69 37 54. Send din ansøgning og CV allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtaler.

Ansøgningsfristen er den 20. januar 2022.

PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 165 mia. kr., og mere end 430.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk            
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.