Risikoanalytiker med fokus på alternative investeringer

Risikoanalytiker med fokus på alternative investeringer

Vil du være med til at sikre den rette balance mellem konkurrencedygtige investeringsafkast og tryghed for kundernes fremtidige pensionsydelser? Har du interesse for alternative investeringer? Så tilbyder vi en udfordrende stilling med stort ansvar i den centrale nøglefunktion for risikostyring i et af landets største arbejdsmarkedspensionsselskaber.  Du vil indgå i et ambitiøst team med høj faglighed, hvor der lægges stor vægt på dyb forretningsforståelse og tæt samarbejde med vores dygtige kollegaer i organisationen som f.eks. investeringsafdeling, Back Office og Jura & Compliance.

Som del af PenSam Gruppens 2020 plan er Risikostyring i fuld gang med en spændende transformation, som signifikant vil øge vores kapacitet til at udføre forretningsunderstøttende risikoanalyser og udvikle nye metoder til kvantificering og styring af koncernens risikoeksponeringer.

Om jobbet

Du vil indgå i teamet som et centralt medlem og med afsæt i din personlighed, faglighed og erfaring tage ejerskab og ansvar for et bredt spektrum af udfordrende og spændende arbejdsopgaver, så som:

• Sikre at alle væsentlige risici på investeringsområdet bliver identificeret og betryggende håndteret
• Deltage i due diligence processer omkring nye investeringer indenfor ejendomme, infrastruktur illikvid kredit og private equity
• Udarbejde risikovurderinger i forbindelse med konkrete investeringer samt ved fastlæggelse af strategi for investeringsområdet
• Udvikle rapportering til direktion og bestyrelse på investeringsområdet med henblik på at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for ledelsen
• Bidrage til udvikling af risikomåling og styringsprincipper for alternative investeringer
• Deltagelse i interne komiteer og tværfaglige projekter
• Driver på ad-hoc analyser og myndighedsforespørgsler indenfor relevant ansvarsområde.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har mindst 2-3 års relevant erfaring med alternative investeringer fra pensionsselskab, bank, konsulentbranchen eller lignende. Din akademiske baggrund kan være indenfor økonomi eller naturvidenskab på minimum kandidatniveau. Det væsentligste er, at du har en kombination af kommerciel og finansiel forståelse, der sætter dig i stand til både at forstå og formidle risici tilknyttet individuelle investeringer samt påvirkningen på den samlede investeringsportefølje. Du kan fremvise konkrete resultater fra dit tidligere arbejde og er blandt de bedste på dit felt.

Du er resultatorienteret og indgår effektivt og ansvarsfuldt i teamets arbejde, uanset om du løser opgaver selvstændigt eller i samarbejde med dine kollegaer. Det er vigtigt, at du kan levere resultater af høj kvalitet, selvom du arbejder med korte tidsfrister, ligeledes er du god til at organisere og strukturere dit eget arbejde. Du bidrager med positivitet og energi, viser handlekraft og initiativ og sætter pris på en uformel og humoristisk tone på kontoret.

Du er avanceret bruger af Excel til finansielle analyser, og vi ser meget gerne, at du har gode kvalifikationer mht. programmering og dataanalyse (SQL). 

Du er hurtigt til at tilegne dig nye værktøjer og metoder og har en passion for at lære nyt.  Evnen til at formidle dine resultater klart og forståeligt i både skrift og tale er en kritisk nøgle til din succes i rollen.

Hvad tilbyder vi?

PenSam servicerer over 400.000 kunder med arbejdsmarkedspension, forsikring og bank løsninger med over 140 mia. DKK i investerings aktiver. Du bliver centralt placeret i en finansiel virksomhed, som for tiden gennemgår en visionær forandringsproces med kunden i centrum.

Du bliver en del af et højt kvalificeret team, hvor du har mulighed for at være med til at sætte kursen for en spændende faglig og personlig udviklingsrejse for teamet som helhed og dig selv som individ. PenSam har stor fokus på udvikling af organisation og medarbejdere og tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du vil få stor indflydelse på din egen arbejdsdag. 
 
Vi bor i lyse og imødekommende lokaler i Farum meget tæt ved både S-tog og motorvej.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at ringe til risikochef Morten Weis på mobil 61 55 26 60 eller senior risikoanalytiker Søren Vistisen på 26 79 72 73.

Ansøgningsfrist: den 6. maj 2019. Vi holder løbende samtaler.

PenSam Gruppen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 140 mia. kr., og mere end 400.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk
           
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold