Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Senioraktuar til PenSams stokastiske hensættelsesmodel

Senioraktuar til PenSams stokastiske hensættelsesmodel

Drømmer du om at blive en central del af fremtidens ALM-styring ved at kombinere din ekspertise inden for programmering med skarp forretningsforståelse? Aktuariatet i PenSam har brug for dig!

Du bliver en del af Aktuariatet, en fagligt stærk afdeling, der samarbejder med Risikostyring og Investering. Aktuariatet består i dag af 10 dygtige medarbejdere, der har ansvar for de klassiske aktuaropgaver, herunder hensættelsesberegninger, risikomodellering og stokastiske hensættelser til solvens. 

Om jobbet

Den stokastiske hensættelsesmodel til solvens er blevet et centralt element i den finansielle styring i PenSam, og derfor ønsker vi at tilføre vores fagligt stærke team flere ressourcer. Du kommer til at indgå i et tværfagligt ALM-team, hvor udvikling af den stokastiske hensættelsesmodel og analyser herfra danner grundlag for vores ALM-styring. Vi har et fortsat behov for at videreudvikle modellen i takt med forretningen og løfte resultaterne fra en matematisk til en forretningsmæssig terminologi.

Du får en central rolle i videreudvikling af den stokastiske hensættelsesmodel i C# og skaber i samarbejde med ALM-teamet og resten af Aktuariatet en tydelig forbindelse mellem modellens resultater og forretningsmæssige beslutninger. 

Dine opgaver omfatter blandt andet:

• videreudvikling af den stokastiske hensættelsesmodel i C#
• at bruge analyser fra modellen som grundlag til forretningsmæssige beslutninger
• udarbejdelse af ledelsesmateriale.

Hvem er du?

Du har erfaring med at kode stokastiske modeller, og du holder af at samarbejde med dygtige kollegaer. Du er teknisk dygtig, og du interesserer dig for resultaterne af dine analyser og fremhæver gerne konklusionerne, så konsekvenserne for forretningen er tydelige. Du tager initiativ og følger opgaverne til dørs. 

Vi forestiller os, at du:
• er god til at programmere
• gerne tager ansvar i et team
• er aktuar
• er resultatorienteret
• har en høj grad af forretningsforståelse.

Hvad tilbyder vi?

Du får en høj grad af indflydelse på videreudviklingen af PenSams stokastiske hensættelsesmodel, og på hvordan modellen løftes ind i forretningen. Vi samarbejder på tværs, i hold og med resten af huset, blandt andet omkring bestyrelsesindstillinger, produktudvikling, bonusstrategi og investeringsstrategi. Vores omgangstone er uhøjtidelig, og vi lægger vægt på at have det godt sammen, også når vi har travlt. 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefaktuar Kamilla Nørgaard Andersen på kana@pensam.dk eller telefon 23 39 5016.

Send din ansøgning og CV allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningsfrist er den 16. April 2024.

PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk            
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.