 |
|
Faglært kok til kantine
|
Vi søger en kreativ faglært kok til vores kantine, hvis primære opgave er at skabe rammen om morgenmad og frokost for vores 270 medarbejdere samt husets gæster. Vi servicerer også ved husets receptioner, bestyrelsesmøder, kursusdage, mødeaktiviteter og andet.
|
Om jobbet
|
Du får en selvstændig stilling, hvor du skal være med til at præge dagligdagen og udviklingen i vores køkken og kantine. Du vil komme til at indgå i alle arbejdsfunktioner, lige fra menuplanlægning, brødbagning, produktion af varme retter, koldt bord, smørrebrød og salatbar til den daglige opvask.
|
Hvad tilbyder vi?
|
Du får 3 erfarne kolleger, der yder sparring og inspiration. Køkkenet er 80 % egen producerende, og vi lægger vægt på en smagsfuld, ernæringsrigtig kost, lavet af årstidens varer. Du får en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost i et godt arbejdsmiljø. Mødetiden er hovedsagligt fra kl. 7.00–14.30.
|
Hvem er du?
|
Vi forventer, at du er faglært kok, som har føling med trends og tendenser inden for madkultur, men også har dine egne ideer og holdninger til - og om - mad. Det er nødvendigt, at du er teamspiller, ligesom det er en fordel, hvis du tidligere har været ansat i kantineregi. Desuden lægger vi vægt på, at du:
- har en høj grad af faglighed og er drevet af at følge trenden indenfor faget
- er kreativ, nytænkende og løbende kan udvikle køkkenets tilbud
- er fleksibel, ansvars- og kvalitetsbevidst
- er udadvendt, imødekommende, har let til smil og et smittende godt humør
- har kendskab til PC og Office-pakken på brugerniveau
Det er et krav, at du kan bevare overblikket i krævende og pressede situationer og samtidig kan strukturere og prioritere dine opgaver på en serviceorienteret måde. Det er en selvfølgelighed, at du har en professionel indstilling og tilgang til at servicere kantinens kunder, lige som du er mødestabil.
|
Vil du vide mere?
|
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte køkkenchef Michael Witthoff på tlf. 28932717. Stillingen forventes besat ved udgangen af december 2019. Send din ansøgning ved at klikke på "Søg job".
|
PenSam er en finansiel koncern, der omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Koncernen har en balance på 80 mia. kr., en egenkapital på knap 7 mia. kr. og mere end 350.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk
|
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold |
|