 |
|
Product owner for digitale kanaler
|
Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser, og har du lysten og evnerne til at drive en transformation i retning af mere og bedre digital kunderådgivning? Så er det måske dig vi søger.
|
Om jobbet
|
Vi søger en product owner for digitale kanaler til vores afdeling Digital Kundekommunikation. Afdelingen har det samlede ansvar for PenSams kundevendte kommunikation, og din rolle bliver at sikre udviklingen af vores digitale kanaler – særligt med fokus på pensam.dk, selvbetjening og vores personaliserede univers ”Min pension”. Målsætningen er at en stadig større del af vores kundedialog kommer til at foregå på digitale kanaler. Sammen med vores nye afdelingschef skal du sætte retningen for vores digitale tilstedeværelse, og du skal efterfølgende drive projekterne med henblik på at sikre, at vi kommer i mål med vores ambitiøse strategi. Det bliver din opgave at afdække forretningens såvel som brugernes behov og omsætte det til digitale løsninger. Du skal fungere som brobygger mellem forretningen og vores eksterne leverandører, som udvikler vores digitale løsninger, og det er derfor vigtigt, at du har både forretningsmæssig og teknisk forståelse.
Det bliver ligeledes dit ansvar at holde dig orienteret i markedet med henblik på at identificere nye muligheder og potentialer.
|
Hvem er du?
|
Du motiveres af at levere gode kundeoplevelser, og du har erfaring med at drive og lede digitale projekter meget gerne inden for web og selvbetjening. Du ved, at de bedste digitale løsninger bliver udviklet med udgangspunkt i brugerne, og du har en grundlæggende forståelse for brugervenlighed og UX. Du befinder dig i grænselandet mellem forretning og IT, og har således både forretningsforståelse samt en vis portion teknisk forståelse. Som person er du samarbejdende og god til at opbygge relationer, og du har erfaring med leverandørstyring.
Du har en relevant videregående uddannelse som eksempelvis cand.it, cand.mag. eller cand.merc., og du har min. 5 års erfaring fra lignende stillinger som eksempelvis digital projektleder, digitaliserings- eller forretningskonsulent. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor.
|
Hvad tilbyder vi?
|
Du bliver en del af Digital Kundekommunikation, hvor du sammen med dine 7 kolleger skal sikre gode kundeoplevelser gennem relevant tilstedeværelse på de rette kanaler. Du får en nøglerolle i afdelingen, hvor vi over de næste år skal drive en spændende transformation i retning af mere digital rådgivning.
|
Vil du vide mere?
|
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Charlotte Kjærsgaard Ziegler på telefon 51 50 60 82. Frist for ansøgning er fredag den 31. januar 2020, men bemærk at vi indkalder til samtaler løbende. Tiltrædelse 1. april 2020.
|
PenSam Gruppen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 160 mia. kr., og mere end 400.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk
|
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold |