Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Jurist til PenSam - vikariat

Jurist til PenSam - vikariat

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at arbejde i den finansielle branche med en masse spændende og udfordrende arbejdsopgaver i samarbejde med andre dygtige kollegaer? Så har vi en unik mulighed til dig i koncernens centrale afdeling for Jura og Compliance i et af landets store arbejdsmarkedspensionsselskaber.

Vi søger en jurist til et 1-årigt vikariat med tiltræden den 01.08.2021 eller snarest derefter.

Om jobbet

Jura og Compliance rådgiver om lovgivning mv. og udfører compliancekontrol i tilknytning til PenSam koncernens selskaber, deres aktiviteter og kunder. Afdelingen er dermed både involveret i selskabernes udviklingsopgaver og driftsopgaver.

Vi søger en juridisk vikar til pensionsområdet. Du vil indgå i teamet Jura og Compliance med reference til chefjuristen. Arbejdsopgaverne kan indenfor dit ansvarsområde bestå i:
• behandling af konkrete kunde og produktsager på pensionsområdet
• rådgivning om ny lovgivning m.v. og konsekvenser for PenSam
• complianceundersøgelser og –opfølgning

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du: 

• er uddannet jurist
• har et par års relevant erhvervserfaring 
• kan påtage dig det selvstændige ansvar for den juridiske del af opgaveløsningen og samtidig indgå i et forpligtende samarbejde med andre kolleger
• kan arbejde målrettet med korte tidsfrister 
• er fleksibel
• kan bevare overblikket.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en stilling med selvstændige opgaver. 

Som en del af Juridisk afdeling får du stor kontaktflade i organisationen og mulighed for at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger på alle niveauer.

Afhængig af din kompetenceprofil fastlægger vi sammen dine opgaver. 

Hverdagen kan være travl, men vi håndterer hverdagens udfordringer med et godt humør. Vi sikrer fleksibilitet, så du får balance mellem arbejds- og privatliv.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, så ring til Chefjurist Hanne Frederiksen på telefon 40553926 eller teamleder Rikke Elsborg Forster på telefon 28940639.
 
Ansøgningsfrist den 07.06.2021.

PenSam Gruppen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 165 mia. kr., og mere end 430.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk            
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.