Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Senior finansiel controller

Senior finansiel controller

Vil du som finansiel controller have regnskabsansvaret for vores pensionsselskab PenSam Pension og samtidig være en del af en spændende udvikling i et af landets største pensionsselskaber?
 
 ”Det er et attraktivt job med spændende opgaver indenfor regnskabsaflæggelse, controlling og rapportering for vores pensionsselskab PenSam Pension. Som regnskabsansvarlig kommer du til at sætte din faglighed i spil og får en central rolle”, fortæller økonomichef Hanne Damgaard Bergholz.

Du bliver en del af en større økonomiafdeling med 18 gode kolleger fordelt på 3 teams, og mere præcist bliver du en del af teamet Finansiel controlling og analyse, der har fokus på regnskabsudarbejdelse samt at understøtte PenSams styring gennem økonomiske analyser og rapportering.

”Vi arbejder meget på tværs i organisationen, og du kommer også til at have en bred samarbejdsflade i flere forskellige afdelinger,” fortsætter Hanne.

Hvad tilbyder vi?

Hvis du gerne vil sætte dit aftryk på en spændende organisation, så er det helt sikkert nu, du skal komme med på holdet. Vi har vigtige projekter foran os, som du og dit team er en del af.

”Vi skal skifte økonomisystem inden for den nærmeste fremtid. Du vil blive en del af dette forløb, og det nye system vil komme til at understøtte processerne med hurtig og relevant rapportering,” uddyber Hanne.

Om jobbet?

Som regnskabsansvarlig for PenSam Pension får du ansvaret for regnskabs- og rapporteringsopgaver for selskabet, men du vil også bistå med regnskabsopgaver relateret til andre selskaber – herunder ejendomsselskaber. Derudover arbejder du udviklingsorienteret og bliver involveret i afdelingens udviklingstiltag.

Jobbet indebærer følgende opgaver:

• udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
• sikring af kvaliteten på endelige regnskaber og inddragelse af input fra de andre afdelinger
• er opdateret på relevante lovgivninger og bekendtgørelser
• deltagelse i udviklingsopgaver for Økonomiafdelingen. 
 
”Dine kolleger i teamet er specialiserede og har et højt fagligt niveau, og det prioriteres at dele viden og samarbejde i teamet,” slutter Hanne.

Hvem er du?

• du har en relevant uddannelse indenfor regnskab på kandidatniveau fx Cand. Merc. Aud.
• det er afgørende, at du er fagligt stærk og har en solid erfaring fra en regnskabsafdeling i den finansielle sektor eller som revisor – og kommer du med viden fra pensionsbranchen, så er det en fordel.
• du har stærke it-kompetencer, hvilket betyder, at du er superbruger på Office parken især Excel, og har du erfaring med Power BI, er det en fordel.
• du er god i skriftlig såvel som mundtlig kommunikation
• som person er du nysgerrig og proaktiv, ligesom du er en teamplayer, der er positiv og ser muligheder.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye finansielle controller? Så kan du kontakte økonomichef Hanne Damgaard Bergholz på 26 18 13 30. 

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi inviterer løbende til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig!

PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk            
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.