 |
|
PenSam pension søger konsulent med ansvar for rådgivningskoncepter for sundhed
|
Vil du være med til at sikre, at PenSams ca. 480.000 medlemmer får den bedst mulige serviceoplevelse, når de skal anvende vores nye sundhedsordning? Ved du, hvad der skal til at for sikre god kundeservice? Og evner du at sætte den strategiske retning og omsætte bruger- og forretningsbehov til konkrete tiltag med henblik på at løfte kundeoplevelsen? Så er du måske vores nye konsulent med ansvar for sundhed.
|
Om jobbet
|
PenSam arbejder målrettet med at løfte kundetilfredsheden og styrke relationen til vores medlemmer. Vi søger derfor en stærk og erfaren profil, som vil være ansvarlig for at videreudvikle PenSams service- og rådgivningskoncepter indenfor sundhed, så vi også fremadrettet kan sikre vores medlemmer en god oplevelse i kontakten med PenSam. Det er dig, som i tæt samarbejde med vores rådgivningsansvarlige og en række andre gode kolleger skal være med til at sætte retningen for, hvad vi tilbyder vores medlemmer i hele serviceoplevelsen – hvad enten den sker via telefon eller digitalt. Vores sundhedsordning er ny, og vi arbejder hele tiden på at forbedre både produkt og serviceoplevelse – eksempelvis gennem partnerskaber med relevante aktører. Helt konkret bliver dine arbejdsopgaver:
• Udvikling, implementering og løbende tilpasning af service- og rådgivningskoncepter indenfor sundhed som følge af kunde- og forretningskrav • Bidrage i arbejdet med strategiske oplæg • Identificering af nye behov og muligheder indenfor sundhedsordninger – herunder indgåelse af partnerskaber med relevante aktører • Kundeområdets samlede inputgiver og kravstiller i forhold til fremtidig produktudvikling – herunder indgåelse af partnerskaber.
|
Hvem er du?
|
Du formår at identificere kundebehov og matche dem med forretningsbehovene, og så er du god til at identificere nye muligheder. Du har et stærkt strategisk mindset, stor gennemslagskraft, og så evner du at samarbejde på tværs af niveauer og fagligheder. Du har øje for helheden – og ved at en god serviceoplevelse består af mere end bare et godt produkt eller en god rådgivning. Du formår at se på hele kunderejsen, samtidig med at du har et godt indblik i, hvad der rører sig i branchen.
Den ideelle kandidat er desuden karakteriseret ved:
• Du har erfaring fra en lignende rolle i den finansielle sektor • Du ved, hvad det vil sige at arbejde med kunderejser, og du har erfaring med at udarbejde koncepter • Du har solidt kendskab og en mening om, hvad god kundeservice er • Du har indgående viden om sundhedsprodukter indenfor pensionsbranchen • Du er god til at kommunikere mundtligt såvel som skriftligt.
|
Hvad tilbyder vi?
|
Du bliver en del af afdelingen ”Udvikling og Kommunikation”, som er en del af PenSams kundeområde. I afdelingen er vi 8 kolleger, som sammen har ansvaret for at sikre, at vi leverer den bedste kommunikation og serviceoplevelse for kunderne. Du vil få en stor kontaktflade ud i hele organisationen med mulighed for at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger på alle niveauer.
|
Vil du vide mere?
|
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Charlotte Kjærsgaard Ziegler på telefon 51 50 60 82. Ansøgningsfristen er d. 10. april 2023, men tøv ikke med at søge, for vi indkalder til samtaler løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
|
PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk
|
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold |