Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
PenSam søger strategi- og udviklingskonsulent med dyb kundeforståelse

PenSam søger strategi- og udviklingskonsulent med dyb kundeforståelse

Motiveres du af at sikre, at de ambitiøse strategiske målsætninger ikke kun lever på papiret, men også bliver omsat til virkelighed? Og brænder du for at arbejde med kundeindsigter og omsætte dem til konkrete initiativer? Så er du måske den nye strategi- og udviklingskonsulent, som vi søger til vores Kundeområde. 

Om jobbet

Dit primære ansvar bliver at understøtte PenSams kundeområde i implementeringen af PenSams Strategi 2025 gennem løbende opfølgning på aktiviteterne i områdets handlingsplan. I Kundeområdet har vi ansvaret for alle de kundevendte aktiviteter og dermed ansvaret for at sikre den gode kundeoplevelse for vores mere end 460.000 medlemmer. Derudover får du ansvaret for vores løbende målinger af kundetilfredshed, herunder også at sikre, at indsigterne fra målingerne forankres i organisationen og omdannes til konkrete initiativer – som du også af og til selv vil være udførende på. 

Helt konkret bliver dine opgaver: 

• Facilitering af Kundeområdets løbende prioritering og planlægning af aktiviteter i handlingsplanen
• Opfølgning på fremdriften med igangværende aktiviteter i handlingsplanen 
• Tovholder på strategiske fora på ledelsesniveau
• Udarbejdelse af oplæg og materiale på øverste ledelsesniveau
• Projektledelse af forskellige aktiviteter i kundeområdet
• Sikre udførelsen af vores løbende kundetilfredshedsmåling i samarbejde med ekstern leverandør
• Løbende videreudvikling af vores set-up for måling af kundetilfredshed. 

Hvem er du?

Du har stor forretningsforståelse, er nysgerrig og drevet af at levere resultater. Du er vant til at færdes og samarbejde på tværs af niveauer og fagligheder, og så har du en solid forståelse af, hvad det vil sige at levere gode kundeoplevelser, fordi du evner at sætte dig i medlemmernes sted.

Den ideelle kandidat er karakteriseret ved følgende: 

• Du er proaktiv og kan selv løbe med opgaverne 
• Du har et strategisk mindset og stærke analytiske evner og gerne end-to-end erfaring med strategi med særlig vægt på implementering af strategi  
• Du har stærke projektledelsesevner 
• Du kan fungere som strategisk sparringspartner for Kundeområdets ledelse
• Du er empatisk og forstår at skabe en samarbejdende kultur omkring dig
• Du kan sætte kunden i fokus.

Der kan være mange veje ind til jobbet, men du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har min. 3 års erfaring med lignende opgaver. Det er absolut en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle branche, men det er ikke et krav.  Det vigtigste er, at du har erfaring med at omsætte ideer til virkelighed og evner at have medlemmerne for øje. 

Hvad tilbyder vi?

Du vil blive en del af PenSams kundeområde, der består af 4 afdelinger. Du vil især få berøringsflader til de 4 afdelingschefer og kundedirektøren, som du skal arbejde tæt sammen med. Stillingen er organisatorisk placeret i afdelingen Udvikling og kommunikation, hvor du vil få 8 kolleger, der alle arbejder med varianter af medlemsrettet kommunikation. 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Charlotte Kjærsgaard Ziegler på telefon 51 50 60 82. Ansøgningsfrist er 10.april, men tøv ikke med at ansøge, da vi indkalder til samtale løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt. 

PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk            
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.