 |
|
Senior presse- og kommunikationskonsulent med politisk tæft
|
Har du en skarp pen, interesse for den finansielle sektor og næse for de gode historier? Har du politisk tæft, og drives du af at skabe forandring gennem strategisk formidling og relationsarbejde? Så er du måske PenSam’s nye senior presse- og kommunikationskonsulent. PenSam er på en vigtig mission med at sikre solide arbejdsmarkedspensioner til velfærdsstatens kernetropper – FOA-faggrupperne. Derfor skal PenSam have en tydelig stemme i den offentlige debat, både når det gælder samfundsansvar, pensionspolitik og forretningsresultater.
|
Om jobbet
|
I PenSam søger vi en ambitiøs senior presse- og kommunikationskonsulent i afdelingen for Ledelsessupport og Kommunikation, der skal strukturere og udvikle presse- og kommunikationsindsatsen i et af Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber.
Du vil i det daglige være ansvarlig for PenSam’s pressearbejde. Du skal være med til at sikre, at PenSam indtager en tydelig placering i medierne på PenSam’s mærkesager; solide pensioner, ansvarlige investeringer, lave omkostninger og fair pensionspolitik for vores 480.000 medlemmer. Samtidigt vil du i samarbejde med dine kolleger bidrage til at understøtte PenSam’s eksterne interessentarbejde ud mod politikere, myndigheder, civilsamfund, organisationer mv.
Med det afsæt bliver dine vigtigste opgaver, at:
• Udvikle og drive PenSam’s presseindsats – proaktivt og reaktivt • Rådgive og forberede pressehåndteringen internt i PenSam • Være med til at udvikle, koordinere og sikre fremdrift i det eksterne relationsarbejde • Varetage den løbende kontakt til PenSam’s vigtigste eksterne interessenter, herunder politikere, myndigheder, organisationer og civilsamfund mv. • Udarbejde præsentationer, notater, høringssvar mv. i krydsfeltet mellem pensionspolitik og finansiel regulering • Derudover vil der også være en række ad hoc-opgaver, som du skal løse i samspil med resten af afdelingen.
Paletten er med andre ord bred, så det er vigtigt med din oprigtige interesse for området og sundt gå-på-mod.
|
Hvem er du?
|
Vi forventer, at du har en kandidatgrad i samfundsvidenskab eller kommunikation/journalistik og mindst 3-5 års erhvervserfaring med pressehåndtering. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med politisk interessevaretagelse. Vi lægger desuden vægt på, at du har solid økonomisk forståelse, er nysgerrig på pensions-substansen og sætter dig ind i forretningen, så du rammer modtageren bedst muligt. Og så har du mod på at give en hånd med på holdet, når vi skal i mål med andre opgaver i et lille sekretariat, hvad enten det er gennemlæsning af en CSR-rapport eller en sproglig overhaling af et nyhedsbrev til baglandet.
Du arbejder struktureret – samler de gode idéer i en plan og følger opgaverne til dørs i samarbejde med den øvrige organisation. Du forstår at begå dig i en stor organisation med stærke fagligheder, hvor kompliceret og teknisk stof i et politisk spændingsfelt skal omsættes til forståelige budskaber. Du bidrager til at skabe gode relationer såvel i som udenfor organisationen.
|
Hvad tilbyder vi?
|
Vi tilbyder et job i en organisation i bevægelse med gode udviklingsmuligheder og stort ansvar, og selvom vi har meget, vi gerne vil nå, har vi det sjovt med hinanden. Det vil give dig en spændende hverdag med gode kollegaer helt tæt på beslutningerne.
|
Vil du vide mere?
|
Hvis det lyder som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning nu og senest mandag den 19. juni 2023. Vi indkalder til samtaler løbende.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Afdelingschef Peter Lyng Høiberg på 2344 6113.
|
PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk
|
PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: +45 44 39 39 39 - Fax: +45 44 39 39 40 - pensam@pensam.dk - Forbehold |
|